Renovering af stuehuset:
  I stuehuset er der nu renoveret 3 udstillingslokaler.
  Der er sat nye vinduer i stuehuset og der er isoleret under
  nystøbt gulv i det store udstillingslokale der er isoleret
  på loftet. Der er opsat nye indervægge med isolering og loft
  og vægge er malet.

  Der er monteret varmepumper i udstillingslokalerne.
  Elinstallationerne er udskiftet og der er etableret udstillings-
  og opholdslys i det store udstillingslokale.
  Der er behov for etablering af udstillingsbelysning i det lille
  udstillingslokale og i hall'en.

  I foråret 2012 lægges der nyt gulv i det store udstillings-
  lokale og der etableres ny trappe med rampe der giver
  forbedret kørestolsadgang til stuehuset.

  Det eksisterende toilet er renoveret og gjort tidssvarende. Det erlykkedes at bevare lidt af det Saltofte Larsen'ske præg,
  med de lyseblå fliser. Derudover har vi lagt to af Saltofte Larsens mosaikker ned i gulvet og beholdt et indlejret relief.
  Der er etableret handicapvenligt toilet og bruseniche.

  Der er indrettet et lille interimistisk tekøkken, hvor der med tiden skal være en mere permanent køkkenløsning.

  Der er etableret trappe op til loftet og sat dør i til 1. salen. Sidenhen skal der indrettes mødelokale og lagerrum på loftet.

  Vi har planer om at hænge nogle informationstavler op i entréen, som dels fortæller om Saltofte Larsen og historien om
  Kunstnergaarden, henviser til Samlingen og dels giver oplysninger om Kulturhusets aktiviteter mv.


 Plastichavestolene skal tilbage i haven     Inventar mv. til Kulturhuset:
  Der er behov for nyt møblement – til udskiftning af de
  plastichavemøbler, der anvendes i øjeblikket.
  Vi har netop sendt en ansøgning til en fond om penge
  til stabelstole, så vores gæster kan sidde behageligt
  og komfortabelt, når vi skal afvikle foredrag, koncerter,
  møder og lignende.
  Vi har med stor glæde modtaget en donation fra Spar
  Trelleborgfonden
til køb af nye stole, så nu kommer
  havemøblerne tilbage i haven.

  Rekruttering af nye sponsorer:
  Der skal fremadrettet ske udvikling af konceptet for
  forretnings- og virksomhedssponsorer.
  Vi skulle meget gerne have udvidet kredsen af sponsorer
  og det er vores håb, at de bliver mere interesserede, når
  aktivitetsniveauet på Kunstnergaarden stiger.
  Der skal løbende sendes information til sponsorerne.

  Database over Saltofte Larsens værker:
  Der skal oprettes en database over Saltofte Larsens
  værker samt andet relevant arkivmateriale.
  Der bliver her i foråret 2012 tilføjet en hjemmeside med
  "Månedens værk" og denne vil blive startskudet på den nye
  værk-database.