25. april kl. 19:00 • Fortælling og fællessang

   

   Fællessang er røget til tops. Under coronakrisen havde DR's hjemmestrikkede pro-
   gram "Fællessang hver for sig" flere seere end X-faktor, der blev sendt samtidig på
   TV2.
   Højskolesangbogen er populær som aldrig før. På 25 år har den solgt i 1,5 millioner
   eksemplarer, og er over tid Danmarks mest solgte bog.
   Sange skrives på hjertesproget,og derfor kan de sætte ord på det, vi ikke selv har
   ord for: Kærligheden, sorgen, glæden, naturens storhed….
   Forfatter og foredragsholder Erik Lindsø er en af landets mest efterspurgte fore-
   dragsholdere, kendt for med humorens bid at sætte tilværelsen under lup. Med et
   arbejdsliv i højskolen har han haft Højskolesangbogen som ledsager, og kender den
   danske sangskat bedre end de fleste.
   Denne aften har han – med Marianne Reiche ved klaveret – udvalgt en række nye
   og gammelkendte sange, som han ledsager med gode historier.
   Varighed ca. 2 x 45 min. afbrudt af pause. Der kan købes kaffe og kage i Café Ellen.

   Billetpris 65 kr. • 45 kr for medlemmer af Foreningen Kunstnergaarden.
   Betaling på mobilpay 92781 eller ved indgangen.
   Reservation: Send sms til tlf. 7178 7943 eller e-mail: wittchen@youmail.dk






 
   18. maj - 20. maj 2024 kl. 10-16 KUNST I PINSEN

   Kunstnergaarden præsenterer på dette års ’Kunst i Pinsen’ kunstnersammen-
   slutningen IMAGO. Gruppen af kunstnere har hvert forår igennem 11 år haft en
   udstilling i Helligåndshuset på Strøget i København sammen med et par udvalgte
   gæster. En del dem kendte fra starten hinanden fra samme kunstskole. Snart
   blev de flere via fælles udstillinger, og efterhånden blev de den gruppe, de er i
   dag, og som hvert år har plads til et par gæster. Navnet IMAGO - latin for billede
   og for et færdigudviklet individ, som f.eks. en sommerfugl - var udstillingstitel et
   år og er nu gruppens navn.
   I denne udstilling deltager Lise Juhl, Anne-Marie Nøraa Pedersen, Merete Kjær,
   Jan Kozon, Niels Lolle, Hugo Hannibal, Lene Berg og Kirsten Hende Larsen.
   Oplev papircollager samt akryl og oliemalerier med en figurativ, ironisk eller
   humoristiske vinkel. Se magien i det ordløse og det kropslige udtryk og bliv til
   stadighed fascineret af havets uendeligt skiftende udseende og dets spejlinger
   i himlen. Gamle mursten får i samspil med glas nyt liv og kunsthåndværk med
   udgangspunkt i alle slags genbrugsmaterialer samt perlearbejde og små
   finurlige farverige skulpturer har fundet vej til Kunstnergaardens pinseudstilling.
   Se evt. mere på sammenslutningens hjemmeside https://imago-kunst.dk/
   
   Gruppens medlemmer vil være til stede alle dage i Pinsen.
   Der kan købes sandwich, kaffe/kage i Café Ellen.

   

   • Gratis entré til udstillingen i Kulturhuset

   • Saltofte Larsen Samlingen åben i samme tidsrum mod entré 50 kr.






 
   Udstilling i Kulturhuset 25. maj - 9. juni

   Lise Juhl arbejder gerne i serier ud fra et emne. Værkerne er figurative, malet
   med akryl på lærred og er især inspireret af naturen, både den hjemlige og fra
   rejser. En rejse til Etiopien i 2014 inspirererede f.eks. til at male de utrolige
   marabustorke. I en lang periode var det især fiskene og livet i havet, der fandt vej
   til lærrederne. Det var farverne, skønheden, mangfoldigheden og det hårde liv for
   atoverleve, som på mange måder genspejler livet på landjorden. Sommerfuglenes
   skønhed, lethed, fine mønstre og ikke mindst utrolige livscyklus samt teksten fra
   Inger Christensens sonetkrans "Sommerfugledalen" har været inspirationskilde
   til en serie malerier. Men værkerne kan også handle om andet, der optager os alle
   sammen som f.eks. klimaforandringer, flygtninge, storbyen, stemninger, eventyr,
   mennesker. Lise Juhls store trang til at gengive, hvad hun ser - på sin måde
   blev kilden til maleriet. Det gælder om, at både beskueren og hun selv får en
   god oplevelse. Og måske sættes der også tanker i gang...
   Silke Faisst er født i Tyskland i 1960 og selvom hun ikke har uddannelse som
   kunstner, er det hendes interesse i naturens farver, former og strukturer, der har
   ledt hende mod det kreative, kunstneriske. Her har hun afprøvet forskellige kunst-
   former som keramik og silke- og akvarelmaleri. Som biolog er hun faldet for
   naturens objekter, skønhed og forandringsprocesser. Den foretrukne arbejdsstil
   udviklede sig til tegning med farveblyanter, fordi teknikken tillader en meget nøj-
   agtig gengivelse af detaljer og overflader. Motiverne er naturalistiske studier af
   planter og frugt, hen til mere abstrakte gengivelser af overflader og strukturer.
   At gengive de sarteste strukturer som det indre af en blomst ved nærindstilling,
   eller forløbet af blomstringsprocessen er spændende arbejde! Mens årstidernes
   afvikling står i forgrunden i naturens scenarier, danner de forskellige livsafsnit med
   deres emner baggrunden til billederne. Hverdagen giver inspiration til motiverne,
   taget lige fralivet - efterårsløv, blomsterfylde, udviklingsstudier.
   Kathe Valentin Rasmussen har arbejdet med glas i 8 år. Hendes engagement i
   at kreere glaskunst er stort, så for 5 års tid siden fik hun indrettet et værksted,
   med 2 pænt store ovne, i kælderen. Heraf navnet på hendes værksted GLAS-
   KÆLDEREN.DK. Hendes uddannelse indenfor glaskunst er primært sket via
   ”learning by doing”. Når hun arbejder med sine værker i det farvede glas, er det
   lysets brydning i glasset – glassets gennem-sigtighed, farver, former og farve-
   sammensætning, som alt sammen er med til at inspirere. Når der arbejdes i
   vinduesglas, er det glassets klare, naturlige enkelthed der inspirerer til at søge
   et udtryk af ”enkelthed og rå elegance”. Sandblæsning bruges til at fremhæve både
   enkeltheden og detaljerne. Når en ide opstår, afprøves og udvikles den til nye mulig-
   heder og giver inspiration til endnu flere nye ideer.

   Udstillingen i Kulturhuset er åben i weekender fra kl. 14:00 - 17:00
   Fernisering lørdag den 25. maj kl. 14:00

   • Gratis entré til udstillingen i Kulturhuset

   • Saltofte Larsen Samlingen åben i samme tidsrum mod entré 50 kr.








 
   Udstilling i Kulturhuset 15. juni - 7. juli

   Conni Ravn har altid været kreativ i sin udfoldelse, men efter et toårigt højskole-
   ophold i 1997/98 med billedkunst som hovedfag, blev det klart for hende, at billed-
   kunsten skulle være det primære udtryksmiddel. Siden har hun været på adskillige
   kurser og højskoler både i og uden for Danmark og hentet stor inspiration og er
   nysgerrig af natur blevet eksperimenterende i sine udtryk. Nu maler hun både
   abstrakt og figurativt. Den indre kamp og dialog i processen af maleriet finder hun
   både spændende og udfordrende. Der arbejdes primært med akrylmaling, men
   også andre materialer og strukturer finder vej til malerierne. Conni Ravn er
   fast tilknyttet MusiconArt, og har atelier og værksted i KunstSmedjen på Musicon
   i Roskilde.
   Kenneth Hartvig fik interesse for maleriet ud af en livskrise. I efteråret 2020
   fandt han et tilbud "Kunst for Sindet" i Slagelse, hvor han malede nogle af sine
   første malerier. Det gik hurtigt op for ham, at når han stod foran lærredet, så
   stopper tid og sted med at eksistere. Alle tanker, bekymringer og negative input
   forsvinder for en stund, og det er kun kreativiteten, han skal forholde sig til.
   Bosiddende i Korsør er han blevet medlem af kunstnerværkstedet Kabeldepotet.
   Gennem malerierne, hovedsageligt med akrylmaling på lærred, udtrykker han
   det der rører sig i ham. Det er bl.a. stor kærlighed naturen, undrende betragt-
   ninger af den verden han er en del af. Men undertiden kommer også indre kampe
   og dæmoner udtryk.
   Helge Markussen er autodidakt billedhugger. Han laver skåle og skulpturer i
   forskellige stenarter, som granit, marmor og fedtsten, og eksperimenterer med
   form og overfladestruktur. De abstrakte skulpturer er ofte bløde og organiske i
   formgivningen, mens skåle og fade for det meste er i enkle, stramme linjer, som
   giver et fint æstetisk udtryk. Han var slet ikke bekendt med sit eget talent som
   skulptør. Men ved en workshop i Kunstsmedjen på Musicon i Roskilde 2016, fik
   han skabt en fedtstensskulptur, der fascinerede andre og overraskede ham selv.
   Det var her stenen gik ham i blodet. Han fik sit eget stenværksted, og gik hurtigt
   over til at arbejde med de hårde stenarter, som granit og diabas. Skulpturernes
   forskellige overflader fører os gennem skiftende sanseindtryk og temperamenter,
   fra det super glatte, spejlblanke til de ru, noprede og rytmisk rillede strukturer.
   Han ynder også at arbejde med de helt enkle og stramme former, hvor flader og
   linjer giver en høj, næsten japansk æstetik. Det kan ofte være fade og skåle i granit
   og diabas, der er forarbejdet så fint og tyndt, at det er svært at forstå at det er
   muligt i den grove sten. Helge Markussen er stadig i starten af sin karriere som
   stenskulptør. Men med det professionelle og kunstneriske afsæt han har taget,
   er der store forventninger til hvad det kan udvikle sig til.

   Udstillingen i Kulturhuset er åben i weekender fra kl. 14:00 - 17:00
   Fernisering lørdag den 15. juni kl. 14:00

   • Gratis entré til udstillingen i Kulturhuset

   • Saltofte Larsen Samlingen åben i samme tidsrum mod entré 50 kr.








 
   Udstilling i Kulturhuset 13. juli - 28. juli

   Erik Jørgensen er autodidakt fotograf og billedmager og har arbejdet med foto-
   kunst gennem mange år. Han arbejder især med en genre, som han selv kalder
   fotografisk fiktion. Fotografisk fiktion ligger i spændingsfeltet mellem fiktion og
   virkelighed. Det er ikke 'sandt' fotografi i den forstand, at det færdige billede re-
   præsenterer noget, som et kamera nogensinde har 'set'. Ved digitalt at kombinere
   elementer fra flere forskellige billeder skabes en fiktion, hvor fantasi og virkelighed
   løber sammen til et hele, og hvor den fotografiske realisme opløses. Der skabes
   en ny virkelighed, som aldrig har eksisteret, og som heller aldrig kommer til det.
   Det er et helt ufravigeligt princip, at han udelukkende arbejder med egne fotografier,
   når han laver sine fiktioner. Han har gennem årene udstillet talrige steder i kunst-
   foreninger og på gallerier og udstillingssteder i såvel Danmark som i udlandet,
   herunder på gallerier i Oslo, Paris og Berlin.
   Vibeke Møller nyder at være i kreativiteten og nogle gange sker der gode ting,
   som godt tåler dagens lys, og kan præsenteres for andre. Hun har altid nydt at
   opleve kreative processer og finde nye indgange dertil. At male har været leg og
   oplevelse. Hun maler med akryl og klipper i papir. Billederne har altid en fortælling
   og en stemning. De er malet med glade farver og genkendelige former. Motiverne
   erlandskaber, mennesker, dyr, blomster, krukker og køkkenting. Nu har hun tabt
   hjertet til keramik. Så meget at hun har købt en keramikovn og er vildt optaget af
   at bruge formsproget i leret, som hun synes kan alt muligt og giver mange nye
   spændende udfordringer.
   Eva Foldager Larsen opfatter sig selv som hobbykunstner eller hvad man nu
   kalder en kreativ nørd. Efter hun gik på efterløn, opdagede hun sådan rigtigt at
   værekreativ. Egentlig lavede hun sine figurer som gaver til sine kæres bryllup og
   andre store højtider, men efter hun på opfordring udstillede på Musicon i Roskilde
   er efterspørgslen på hendes værker steget. Grundfiguren opbygges eller kreerer
   hun i enten flamingo, pap eller ostevoks, men de fleste af figurerne er lavet som
   afstøbninger af grene, kastaniefrø, tørrede blomster og alt fra naturen. Man kan
   kun bruge materialer, som kan brændes ud af gipsformen, når man hælder
   flydende ca. 800 grader varm bronze i. Derefter hugges den ud af formen og
   renses med højtryksspuler. Dette efterfølges af det krævende slibearbejde, hvor
   man beslutter sig for det endelige shine udtryk den skal have.

   Udstillingen i Kulturhuset er åben i weekender fra kl. 14:00 - 17:00
   Fernisering lørdag den 13. juli kl. 14:00

   • Gratis entré til udstillingen i Kulturhuset

   • Saltofte Larsen Samlingen åben i samme tidsrum mod entré 50 kr.









 

   Sommerjazz - 16. juli kl. 16:00

   

   Veronica Mortensen er en de mest interessante sangerinder på den danske
   jazzhimmel. Hendes varme lyd og sjælfulde tilgang til den nordiske jazzgenre er
   elsket af både publikum og anmeldere. Med fem albums i eget navn, en lang
   række koncerter i ind- og udland samt gæsteoptrædener med bl.a. DR Big Band
   og Aarhus Jazz Orchestra, er hun en særdeles velbevandret musiker.
   Til dagens koncert er Mortensens stærke vokal flankeret af et hold eminente
   musikere, nemlig Peter Rosendal på klaver, Morten Ankarfeldt på bas og
   Rasmus Lund på trommer. Der er lagt i kakkelovnen til en smuk dag i jazzens
   tegn på Kunstnergaarden! Sammen vil kvartetten fortolke bla. Veronicas egne
   kompositioner fra tidligere album samt præsentere helt ny musik fra hendes
   kommende album. Lun og vuggende sprød jazz.
   Koncerten arrangeres i samarbejde med Sorø Jazz.

   Entré kr. 150,-
   Reservation: Rune Glyholt, tlf. 4048 0516 eller e-mail: glyholt@post.tele.dk






 
 
   Udstilling i Kulturhuset 3. august - 25. august

   Knud Milo er selvlært billedkunstner. Han maler og tegner fordi han ikke kan lade
   være, og sådan har det altid været. Værkerne har elementer fra surrealisme, tegne-
   serier og mange af de kunstnere han godt kan lide. “Den, som kun ta’r spøg for spøg
   og alvor kun alvorligt, han og hun har faktisk fattet begge dele dårligt” er et Piet Hein
   gruk, som han generelt prøver at inkorporere i sine billeder. Når han finder et motiv,
   er det som regel fordi han forsøger at fortælle en historie. Ofte med et humoristisk
   tvist. Ikke fordi han ikke tager livet og værket alvorligt, men nærmere fordi han tager
   det MEGET alvorligt. Selv i livets mest alvorlige, sørgelige og hårde stunder, eksiste-
   rer galgenhumoren i hans univers. Især set i bakspejlet. Han vil gerne have, at bil-
   lederne er enkle, men alligevel maner til eftertanke. At de indeholder flere lag som
   først åbenbares, når betragteren tager sig tiden til at observere og fundere. Han
   prøver atfinde en balance mellem hjerte og hjerne, glæde og raseri, lykke og sorg…
   intet mindre.
   Ane Løvetofte henter inspiration fra den danske natur omkring hende, der
   glimrer ved sin simpelhed og sit uprætentiøse væsen. Men ofte sniger der sig også
   mere overjordiske elementer ind i billederne. Det kan være i form af et bestemt
   motiv,men det kan også være farverne, der kan forekomme at stamme fra andre
   planetariske landskaber. Med samspillet mellem den nære, velkendte natur og de
   ekstra-terrestriale elementer sættes vores egne omgivelser i kontrast, og menne-
   sket inviteres til at se sin fødeplanet i et nyt lys. De flerfarvede linoleumstryk er så-
   kaldte "reduktionstryk". Det betyder, at hvert lag farve er trykt med den samme
   plade linoleum, der efter hvert farvelag snittes mere og mere til - pladen reduce-
   res altså. Det betyder også, at billederne ikke kan reproduceres ud over det be-
   grænsede oplag, de oprindeligt laves i, eftersom selve den linoleumsplade, der
    bruges til at trykke, bliver gradvist tilintetgjort. Processen er langsommelig – et
   billede kan snildt bestå af fem lag eller mere. Hvert lag skal gerne bruge 2-3 dage
   på at tørre. De dage kan så bruges på at snitte linoleumspladen til, så den er klar
   til næste farvelag. Processen fordrer derfor en hel del tålmodighed, da der nemt
   kan gå en måned eller mere fra det første manuelle snittearbejde startes, til
   værket er færdigt. Og trods den megen planlægning, overrasker det færdige
   resultat næsten altid – heldigvis – med uforudsete figurer, farvespil og varia-
   tioner i struktur.
   Tina Lund Christiansen startede i sin tidlige barndom med at finde ting i naturen,
   som kunne bruges til sjove finurlige ting. De daglige udflugter til skovbrynet, hvor
   fuglene sang, i takt med træernes raslen, hvor hun fandt alverdens fjer, kogler,
   små fugle skelet hoveder, forladte fuglereder og sjove træstykker, alt sammen
   noget der bestemt kunne pryde barndomsværelset. Det var som at få små skatte
   med hjem, og sådan har hun det stadig, naturen er forunderlig, den giver energi,
   ro og velvære. Den får hende til at se små alfer og trætrolde, stenfigur og meget
   andet, som hun nu som voksen bare kan skabe og sætte ud i haven eller berige
   andre med. Naturen får hendes hjerte til at fryde sig og sjælen til at falde til ro, det
   er naturens materialer, dufte, lys og farvespil der er den store inspirator. Det er et
   spejl af hendes fortolkning og sansning, man kan finde i hendes billeder og skulp-
   turer. Tina Lund Christiansen er autodidakt kunstner, der i det skulpturelle arbejder
   med bronze, beton og genbrugsmaterialer forarbejdet i skulpturlim.

   Udstillingen i Kulturhuset er åben i weekender fra kl. 14:00 - 17:00
   Fernisering lørdag den 3. august kl. 14:00

   • Gratis entré til udstillingen i Kulturhuset

   • Saltofte Larsen Samlingen åben i samme tidsrum mod entré 50 kr.








 
   Kunsthåndværkermarked kl. 10-17
   I Kulturhuset og på markedspladsen vil ca. 30 kunstnere og kunsthåndværkere
   udstille og sælge ud af deres værker.
   På markedet præsenteres keramik, glas, tasker, skulpturer i tekstil, smykker, træ-
   arbejder, billeder og meget mere.
   Henrik Slagter stiller teltet op på markedspladsen og sørger for forplejningen.
   Hertil kan man nyde en øl eller vand. I kaffeteltet kan man hele dagen
   købe kaffe og kage. Der vil være musikalsk underholdning fra musikteltet.
   Stenhuggerværkstedet, hvor billedhuggere mødes jævnligt vil på dagen arbejde
   på figurer i sten. Inkluderet i entréprisen kan man deltage i en af rundvisningerne
   i Saltofte Larsen Samlingen.
   Entré kr. 50. Børn gratis.
   • Medlemmer af Foreningen Kunstnergaarden gratis entré.


   
 
   12. -13. oktober • Efterårsudstilling med lokal kunst

   Lokal kunst dækker i denne sammenhæng over Kunstnergaardens to arbejdende
   kreative kunstgrupper.
   Malergruppen og stenhuggergruppen vil på udstillingen bl.a. vise de værker,
   de har frembragt i løbet af året.

   

   Udstillingen i Kulturhuset er åben begge dage fra kl. 11:00 - 17:00
   Fernisering lørdag den 12. oktober kl. 11:00

   • Gratis entré til udstillingen i Kulturhuset


   • Saltofte Larsen Samlingen åben i samme tidsrum mod entré 50 kr.





 
   Sjov i efterårsferien • 16. oktober kl. 10 -14

  Mal eventyrbilleder, hør lirekassemusik og se trylleri

  Børnebogen "Sommerfesten" af multikunstneren Jørgen Rosland danner
  rammen om dagens aktiviteter.

  Se hans malerier og farvelæg selv billeder fra en fantasiverden af udklædte og
  farverige dyr.
  Kom og deltag i en eftermiddag fyldt med underholdning.
  Der er trylleri kl. 11 og 13 og lirekassen spiller hver time.
  Børn og barnlige sjæle kan forsøge sig som billedkunstnere under kyndig vejledning
  fra Malergruppen Larsen.
  Tryllebogen og børnebogen "Sommerfesten" kan købes på dagen.
  Gratis adgang til Samlingen, hvor børnene også kan finde spændende motiver og
  figurer, som de kan tegne.
  Café Ellen sælger pandekager, farvet saftevand, "knas" og pølsehorn til børnene
  samt kaffe/kage til de voksne.

  Fri entré

  Tak til Egholtfonden for støtte til arrangementet.